Saab 96 med totaktsmotor - Det er præcis som det skal være! Bilen er "Polar hvid/Polar White" hvilket er en orginalfarve for modellen og årgangen, dog ikke bilens orginale farve.
Motoren er en 850ccm totaktsmotor med 3 karburatorer hvilket oprindeligt gav en ydelse på 42hk. Topfarten er fra fabrikken
opgivet til skræmmende 127km/t.
Totaktsmotoren er spændende og sjældent set i gadebilledet nu om dage, lidt oftere hørt da bilen ved WOT
spiller den smukkeste symfoni af ring-ding-ding man længe har hørt.
Selvom lyden i sig selv er en fryd, så stopper galskaben ikke der - Duften, og ikke mindst synet af totaksolie kan hænge
i gadebilledet 10-15-20 sekunder efter at en nystartet totakter har forladt gaden, til stor glæde for naboer.
En Saab 96 er udstyret med ratgear, altså en gearstang siddende i højre side af ratstammen - Systemet fungerer ligesom et
normalt H gear. Gearkassen er med 4 fremadgående gear og et bakgear.
Bilen købte vi i efteråret 2008 og siden haft den fuldstændig skildt ad. Rustmæssigt er vi imponerede over standen, der var stort set ikke noget at komme efter, adskildningen skete i forbindelse med at bilen skulle males i næsten samme farve som vores Saab 9-3 - En lidt sjov tilfældighed at begge biler orginalt har kunnet købes i samme farve (Tonen er dog en snært anderledes).
Bilen er fyldt med sjove detaljer. Vinduesviskerne skal eksempelvis styres manuelt, så man skal manuelt stoppe dem når
viskerne er i bund. Dette er dog vist mere tegn på en defekt i vores bil end en generel ting for Saab 96 :)
Kabinen er praktisk taget ubrugt, sæder og dørsider kommer fra en skadet Saab 96. Historien er at bilen tilhørte en
præst, hvis bil blev skadet tilbage i 1967 og indtil 2009 stået stille hen indtil den blev monteret i vores bil.
Resultatet er ikke til at tage fejl af, kabinen er vanvittig flot!
Bilens imponerende forlys tændes ved hive i en kontakt til venstre for rattet - Skal man skifte mellem
kort og lang lys klares dette på en fod-kontakt på gulvet ved siden af koblingen!
Fordi vi elsker Saab!